En weekend i Lissabon

Netop hjemvendt fra en fantastisk weekend fra Lissabon, er stadig helt høj efter en viild weekend i den fedeste by!

Lien og jeg ankom torsdag aften ved en 23-tiden til vores hostel, efter en togtur på 3 ½ time skulle vi lige ud at finde lidt mad og en lille øl… Efter lang tids søgen var klokken blevet mange, men det lykkedes at få stillet den værste sult og tørst, efter at have takket høfligt nej til de første 5 tilbud om coke, hash og sex tænkte vi at tiden var inde til at begive os hjemad for at sove. Vi kunne bare hverken adresse eller navn på hostel og havde ej heller erhvervet os et kort endnu, det endte ud i et par timers gåtur, men hjem kom vi dog og faldt hurtigt i søvn efter de mange timers gåtur.

Fredag gik med at besøge flere forskellige områder som var absolut fantastiske, prøver at linke til billeder! Vi smagte lokal brændevin og portugisisk likør og humøret var i top. Vi så de smukkeste steder og alle folk var, som alle andre steder i landet, fantastisk gæstfri og snakkende. Om aftenen skulle vi ud og endte på en lille bar med live-musik, med en masse portugisere der virkelig ved hvordan man fester, da baren lukkede begav vi os ned til floden hvor vi sad og drak øl imens vi så solopgangen (så er der ligesom noget ved at feste hele natten). Jeg sov klokken halv ni, heldigvis var Lien meget overbevist om at vi havde en masse vi skulle nå at se endnu og hev mig ud af sengen kl. halv elleve så vi kunne nå alt hvad der var værd at se, det blev til stor underholdning i en af turistbusserne og resten af weekenden blev vi antastet af turister der havde været med samme bus som os denne formiddag, som lige ville høre om vi havde haft tid til at sove endnu… Hele weekenden var der forberedelse til fejring af muligvis en helgen, de har vist forskellige helgener de fejrer alt efter hvor man geografisk befinder sig. Men fejringen skulle foregå mandag og mange steder var der pyntet op og fest i gaderne. Vi endte med at være så effektive denne famøse lørdag at vi kom forud for vores program, således kunne vi bruge det meste af søndagen i Lissabons største shoppingcenter, ganske givet dårlig ide for vores økonomi, men også en dejlig dag! Turen hjem foregik med hylende unge foran os tre timer i streg, det var hårdt! 

Fantastisk dag - igen!

Jeg har det dejligt, i dag holdt skolen fest for finalisterne og det har været den skønneste dag! Smutter til Lisboa her til aften og er hjemme igen sent søndag.

Solen skinner - lige ned på mig og jeg nyder det

Havde en fantastisk weekend i Barcelona, næste gang skal jeg bare have råd til at shoppe! Endnu mere fantastisk var det at vende hjem igen til et solskins – og turistpræget Porto og mærke den store forskel der er sket med mit portugisiske.

På skolen går det rigtig godt, der er meget spildtid, men det har jeg efterhånden vænnet mig til og nyder godt af alle afbrydelserne til at få mig en sludder med ungerne. Jeg er som tidligere skrevet hos de 10-årige og har haft mange undringer over hvordan de behandler hinanden og den generelt manglende fokus på det sociale. Således har jeg startet ”projekt venskab” op og det er ret sjovt at se deres tolkninger af at løse forskellige opgaver i venskabets ånd, efter skolens ønske har der været lidt kunstudtrykkelse med i projektet, så der er både blevet tegnet venskab, skrevet om venskab, lavet fællesskulpturer af venskab, taget billeder af ungerne som vi redigerede og tirsdag eller onsdag er planen at afslutte med at de limer små billeder sammen til et stort og vi laver en udstilling. Efter skole er der blevet lidt tid til at spille og lege med børnene som åbenlyst synes det er fantastisk at jeg helhjertet gider lege med dem.

Om 14 dage går turen til Lissabon sammen med Lien og muligvis nogle andre studerende, planen er vist især at undersøge Lissabons natteliv. Det skal nok blive spændende eftersom jeg har fundet mig fantastisk til rette med 8 timers søvn og faste sengetider, haha jeg er tudsegammel i forhold til de andre studerende jo…

Huha, nu er det snart tid til at tage hjemad, det er virkelig mærkeligt. Jeg har netop sagt farvel til min veninde Cecilia, der har været og besøge mig. Det var skønt med besøg og vejret var fantastisk så blev lokket på stranden og i byen og blev lige mindet om hvor skøn byen er. Havde jeg åbenbart glemt i min bekvemme tilstand hvor jeg kan få fat i alt inden for 5 minutters gang, hvorfor dog ulejlige sig med at tage på stranden eller længere væk ;) Min snarlige hjemvenden føles vældig ambivalent; jeg glæder mig naturligvis utrolig meget til at komme hjem igen, ikke mindst til at se nye babyer, men nyder virkelig livet hernede, det er dejligt afslappet og hver eller hver anden dag snakker man med en ny person og ventetiden er egentlig et dejligt tegn på at man har tid nok. Tiden er gået så stærkt og jeg har så meget mere jeg skal nå inden turen går hjem igen. Blandt andet skal jeg lave en aflevering til universitetet hernede inden jeg tager hjem, den skræmmer mig lidt, men har jo bare udskudt det, og pludselig skal jeg jo til at arbejde seriøst med den, da jeg ikke længere har alverdens tid jo. 17 krimier fra Karens mor gør dog processen med at arbejde i stedet for at læse lidt svær…

Jeg bor i en dejlig lejlighed nu, med soveværelse og varmt vand, simpelthen luksus, derudover er den lige ved siden af skolen og tæt på mit træningscenter. Det er efterhånden i træningscenteret jeg får trænet mest portugisisk. I træningscenteret er der ”instruktører på gulvet”  som synes det er fantastisk spændende at høre om det danske liv, så det udspørger de mig gerne om og således kommer jeg både i form og øver portugisisk, det er smart og fantastisk hyggeligt!

Ola, er nu hos de 10-årige i skolen og har fået lov at blive hos dem indtil min praktik er slut. De kan tale en smule engelsk og kæmper om at lære mig nye portugisiske ord hver dag, så får da lært lidt.

Her til morgen sad jeg med min computer da en af drengene kom hen og trykkede på den. Han skyndte sig at løbe væk igen, men smugkiggede lige om jeg blev sur, da jeg bare grinede kom han løbende hen og gav mig et kæmpe kys på kinden. Drengen har en mindre hjernefejl der gør at han ikke er så langt i sin udvikling som almindeligt, og så kan han heller ikke helt styre sin savl. Det var altså et vådt kys, og jeg blev bare så glad ( han har været svær at komme ind på livet af). Det jeg vil fortælle er at jeg har vænnet mig til at få kys hele tiden, af snottede unger og jeg kan lide det ;)

Der er et par unger her på skolen som har diagnoser. Det er lidt spændende som de her bare skal fungere sammen med de andre, det er op til lærerne at få dem med, eller lave ekstraopgaver til dem.  Jeg kan enormt godt lide at de bliver optaget i klassen uden specialhensyn osv. Selvom deres opførsel til tider er virkelig grænseoverskridende, virker det som om de bliver accepteret som en del af klassen. Dog kan jeg se svagheden i at der ikke bliver taget hensyn, og det nogle gange er bittesmå ting der skal til for at de kan følge med i klasseundervisningen som der ikke er plads til og ofte vil de også prøve at deltage, men bliver afvist af læreren. Ligeledes er der dage hvor de virkelig bare går rundt for sig selv og glemmer at komme op til timen sammen med resten af klassen. Det bliver rummet og der er plads til dem rent fysisk. Men ofte må de bare vente når undervisningen ikke på deres niveau.

Weekenden står på en tur til Barcelona, så det glæder jeg mig til.

Synes egentlig jeg havde vænnet mig til maden, men har lige ramt bunden igen, er så træt af at selvom jeg køber det reneste, dyreste kød finder jeg altid små knogle eller plastik rester i, arrgh. Der udover er hverken frugt eller grønt noget at råbe hurra for. Et dansk rugbrød har gjort stor lykke den sidste tid, TAK mor! Håber alle har det skønt, vi ses snart J

Intetsigende update herfra ;)

En lille opdatering om at jeg lever i bedste velgående.
Men synes efterhånden ikke jeg har så meget interessant at berette om. Nu følger jeg de 6-årige i skolen, der er ikke de store omvæltninger i det. I dag var vi på tur med de 6 og 7- årige. Jeg glædede mig meget til at se museet vi skulle besøge da jeg var blevet fortalt vidt og bredt om hvor smukt det var. Vi blev modtaget af en guide som tog os ind i et rum med masser af bevælgelsesplads, og så lavede hun bodyart med ungerne, hvor de skulle forme hinanden som skulpturer, samt andre bevægelseslege. Da det var færdigt spiste ungerne, stadig i rummet, og vi blev ført ud af samme vej vi var kommet. Altså så jeg slet ikke noget af alt det flotte jeg var blevet lovet...
I weekenden er planen at tage et smut hen til et område, der skulle være verdens smukkeste som ligger 1 1/2 times togkørsel herfra, og ellers lever jeg ganske kedeligt, nyder vejret, nyder vinen, træner i fitnesscenter osv. tjaa det bliver vel hverdag alle steder, men har det i hvert fald skønt og synes godt nok tiden er gået stærkt indtil videre! Jeg vil snart prøver at lave noget spændende så der bliver lidt at skrive om!
Håber at I allesammen har det godt, glæder mig faktisk at se skønne danskere igen og kunne snakke med folk uden at skulle anstrenge sig, tænke for meget osv.! Knus

Sommer i Porto ;)

Ja så er foråret for alvor startet her i Porto, de sidste 5-6 dag har vi haft mellem 24-30 grader, helt fantastisk, for portugiserne er det dog stadig koldt, det skal åbenbart være over 30 grader før de begynder at smide vintertøjet. Men for os har den nu stået på solcreme og så lidt tøj som muligt, det er såmænd lækkert nok at ligge sig i en liggestol langs floden og nippe til kolde fadøl, det ved jeg selvfølgelig ikke om I lige kan forestille Jer  ;0) .

Det går rigtig godt på sprogkurset, synes virkelig jeg får noget ud af det, men det er stadig meget svært at forstå når de snakker. Det er dog dejligt at føle at det går i den rigtige retning. Det er sidste dag på fredag og så er det tilbage til praktikken igen, det glæder jeg mig nu også til, har fået et par gode ideer til hvordan jeg kan få mest muligt ud af min praktik på skolen, så fra på mandag af bliver udfordringen at stå fast på min ret og pligt til en vejleder som forhåbentligt kan tale lidt engelsk, således at jeg har en at snakke med. Om mine ideer kan føres ud osv. Udfordringen er dog at de indtil videre ikke rigtig har ville godtage at jeg skal have en vejleder og tvivler efterhånden på at det er det rigtig budskab der når frem til lederen når jeg beder om oversættelseshjælp. Da jeg skulle meddele skolen at jeg først kom tilbage senere pga. sygdom måtte jeg efter gentagne ubesvarede emails, kontakte min første kontaktperson på uni, som videresendte min mail, til en anden på universitetet, som derefter skrev til mig om jeg selv var sød og gøre det, og først efter jeg havde forklaret på engelsk (som hun ikk forstår og derfor måtte den gennem førnævnte igen) lykkedes det... vist? nu får jeg at se mandag ! Ja så altså tingene kan tage lidt tid, men det er såmænd ikke noget problem så længe jeg tager en bevidst beslutning om at det ikke skal genere mig, det er jo et eller andet sted meget underholdende... 

Nyder til gengæld, og prøver virkelig at tage ved lære af deres utrolig afslappede mentalitet hernede, de tager den bogstaveligt talt helt med ro. 

Her hvor jeg bor nu kører der ingen metro i nærheden, til gengæld er der et busstoppested lige ved siden af mig og bussen kører hen til min sprogskole, egentlig dejlig nemt jo. Men busserne kører naturligvis ikke til tiden, overhovedet. Så selvom jeg tager hjemmefra 1 time inden mødetid er jeg ikke sikker på at nå til time til tiden (turen tager 15 min.) også pga. morgentrafikken selvfølgelig. Så nu er jeg begyndt at gå, det tager kun 50 minutter, så det er smart, så længe det er tørvejr i hvert fald, og nyder efterhånden den bakkede gåtur. Investerede i et par nye høretelefoner til mp3, så nu hører jeg portugisisk radio og øver mine lektier på gåturen, så smart!!

Og så en lille anekdote:

Den der fine, religiøse skole hvor jeg er i praktik: de 3-årige har en stor legebrandbil med tilbehør osv. ungerne elsker at lege i den, til den hører selvfølgelig en klokke, som de kan ringe med når der er udrykning, klart! - den sorte og røde klokke passer jo perfekt i farverne til brandtemaet, på siden står der, lidt mindre passende: "Ring for sex", nævnte jeg at det er en katolsk skole ;)

Hahaha, det er da for sjovt

Og så må i altså lige bære over med min skod skriftlighed og sprog, tror lidt af det danske forsvinder hver gang jeg lærer noget nyt portugisisk, men at lære dansk er vel ligesom at lære at cykle... (jeg er lidt (over-)træt nu :))

"Intet nyt er godt nyt" er vi enige ;)

Ja så kommer her en opdatering
Jeg fik endelig lov af både universitetet og praktikpladsen til at tage et sprogkursus af 2 ugers varighed, det havde jeg et stort ønske om så det er jo fantastisk at det kunne lade sig gøre! Det startede jeg så på mandag i sidste uge, det startede med en individuel skriftlig test og derefter blev vi 4 nye der var startet inddelt på tre forskellige hold, på mit hold er vi nu 2, så undervisningen er meget intens, og selvom prisen var lidt høj er det klart givet godt ud! Jeg har så også været heldig at det er lavsæson for normalt har de hold med 6 studerende, så det er jo skønt at vi er 2 studerende til en lærer, det giver i hvert fald masser af rum og tid til virkelig at få øvet og blive korrekset i talen. Så det er jeg meget imponeret over.
Sidste uge flyttede jeg hen i min lejlighed hvor det er planen jeg skal bo ind til 1. juni, det er skønt endelig at kunne pakke ud og ikke tænke på at flytte osv. i nærmeste fremtid. Dog var jeg ved at blive vanvittig i starten over den der halløj til at temperere rummet kun virkede med den kølige luft, så de 1. par dage var her vanvittig koldt inden for, så er det jo rart at have en balkon så man kan gå ud og få varmen... Men irriterende i længden anyways. Jeg ved stadig ikke hvordan den virker, men indimellem lykkes det mig åbenbart at få trykket på de rigtige knapper i den rigtige rækkefølge og ahhh så kommer varmen søreme. ja det lykkes altså til tider ;)
Denne lejlighed blev publiceret som ferielejlighed til 5 personer, så regnede med at der ville være plads nok til mig og selvfølgelig Frede, og det er der skam også. Men her altså kun et badeværelse og så et køkken-stue-soveværelses- rum, så det skal jeg også lige have vænnet mig til.
Jeg er typisk nok blevet syg, men når man har betalt for et sprogkursus bliver man ikke bare væk, så fredag da jeg vågnede med feber og halsbetændelse nappede jeg lige 45 minutters gåtur til skolen, størstedelen af vejen er altså virkelig bakket!! Så mødte pænt op lidt for sent, alt for svedig og med meget lidt stemme, mandag kom jeg afsted og fik snakket med dem om at rykke timerne, da det ikke var noget problem hjalp de mig med at finde et hospital og printe kort ud til mig. Så nu er der også stiftet bekendtskab med portugisiske læger, vildt dårlig ide at svare på hans portugisiske høflighedsfraser, da han efterfølgende er overbevist om jeg sagtens kan portugisisk, og da i hvert fald forstå det... Jeg endte med at få ham overbevist om at hans gebrokne skoleengelsk bestemt ville være bedre, så det lykkedes og jeg har da fået noget medicin der ser ud til at virke lidt, så lang så godt!
Fredagen inden jeg startede på sprogkursus holdt vi karneval i skolen, det er en stor festdag hernede, så hele dagen var afsat til hygge og fest i skolen. Frederik var med hele dagen og fulgtes bare med mig, han havde fået lov at låne noget topsejt Samurai tøj af en af drengene fra skolen, og jeg havde fundet nogle indianerfjer og krigsmaling, så vi var i stødet:) Hele skolen samledes ovre i salen hvor der var catwalkpodie og så gik ungerne ellers en efter en for at få point af juryen, der bestod af lærere og rengøringsperonale, tilsidst blev der kåret en 1. 2. og 3. plads. derefter var der 2 timers fri leg for hele skolen, hvor Frede virkelig faldt i hak med de store drenge som tog fantastisk imod ham. Dagen sluttede af med et overdådigt, kage-slik bord der var blevet til af at alle børn havde haft en "ret" med hver.

Kulturchok...

Hold da op vejret kan altså virkelig også være grumt her, har jeg måtte sande, er blevet vækket af voldsomt uvejr to nætter i denne uge og har ellers vænnet mig til en del larm. Jeg bor på 2.sal som også er den øverste her på kollegiet, jeg bor over en metrostation den kan larme en del, ligesom de helikoptere der flere nætter har valgt at flyve rundt om mit værelse, tror jeg. Har haft stor glæde af ørepropper. Nu tænker jeg bare; findes der mon øresvamp, haha ja undskyld, men de ører bliver da lidt mærkelige af være fyldt ud med skumgummihalløj.
Nå ja altså, uvejret holdt mig vågen den ene nat, og jeg var faktisk bange, det lynede så meget og jeg bor jo øverst så tænkte dada lynet rammer mig nok, der gjorde det nu altså ikke, men det blæste vanvittigt ind af både emhætte og udluftning på badeværelset og sovet fik jeg ikke. Jeg lå mange timer og overvejede hvor mange skiftestrømper jeg skulle have med og om metroen mon overhovedet kørte i sådan et uvejr og tada skinner solen og vejene er tørre, så vildt, glad tusser jeg afsted og når lige ind på skolen, så står det ned igen i 10 min. så skinner solen, det er så vildt som det skifter vejret!!
Nå i Torsdags havde jeg så min 1. gymnastiktime, hvor jeg skulle undervise de 4-årige, og *det er jo bare supernemt når man snakker det samme sprog og har forståelse for hvor meget de er van til at bruge kroppen osv. klart nok * Meeen det gik nu over al forventning, med kropssprog kommer man jo altså langt og så længe de syntes det var sjovt var de helt med, der kom lidt komplikationer da jeg skulle forklare læreren hvad hun skulleforklare dem og det var jo fair nok. Det gik rigtig godt og det virkede som om ungerne synes det var sjovt, men jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke bare at give den helt gas med leg, idræt og fjol, men det gøre man altså ikke hernede, det hele skal være meget struktureret. De hørte bare så pænt efter i 50 minutter og vi fik lavet meget mere end forventet, men de var jo stadig propfyldte med energi og jeg ville normalt synes man havde fortjent fri vild leg så, men her skal de så bare gå på en lige linje for at falde til ro tilsidst, ARGH!!! - ooog det er altså den ene time de har til idræt og lidt vildere leg en gang om ugen.
Det var dog en fantastisk følelse at byde ind med noget og ikke bare sidde og iagttage passivt, som jeg ellers bruger meget tid på.
Lærerne på skolen er simpelthen fantastisk søde, igår fik jeg en flaske portvin med hjem af Anabela, så jeg rigtig kunne nyde weekenden, har altså ikke åbnet den endnu og har således stadig på 20.dagen ikke smagt portvin i Porto, det er da egentlig lidt utrolig... nå men det kommer jeg sikkert efter (forudsat det er godt self.)
På skolen igen; den ene dag sidder jeg og snakker med hende jeg følger nu som bare er så kærlig og samtlige børn får kys og kram og elsker hende helt åbenlyst. - og forståeligt synes jeg! Sidder så og snakker med hende over frokosten, hun havde en rigtig dårlig dag fordi, hendes unger havde været dumme om morgenen, så havde hun skændtes med manden osv. osv. hele den køre og sidder jo, som det meget empatiske menneske jeg er( :-)), og er fuld af sympati og forståelse for hendes situation indtil hun fortæller at hun havde jo sagt stop til sin søn 3 gange og han hørte ikke efter, så måtte hun jo slå ham...

BAM! ja og altså hun hadede jo at slå ham og havde det dårligt med det, men sådan var det jo. Hvad fanden siger man så, min første tanke var at sige at det er sq godt nok er ulovligt i Danmark. Men det ville jo virkelig også være meningsløst når hun nu sad og havde det dårligt, endte med at sige jeg godt forstod at hun havde det dårligt over det... Jeg er jo altså helt klar over at masser af børn også bliver slået i Danmark, så det er ikk det der chokerer mig, det er nok mere at HUN gør det, og åbenbart tildels synes det er i orden... og snakker om det på den måde, puha, og altså kan finde på at forsvare det...

Jeg har det stadig dejligt her, nu har solen skinnet igen i dag hele dagen, det hjælper gevaldigt!! OG har taget billeder, prøver at få dem uploadet snart....
Jeg håber I alle har det godt, uhh jeg savner bare slet ikke temperaturen !!
KNUS

Kathrine i Portugal:

Hejhej.

Jeg har det stadig godt, er dog ved at blive gevaldig træt af at de kære portugisere hverken åbner munden eller bruger tid på at udtale ordene så man kan forstå dem...

Fredag var jeg en tur i byen med nogle andre Erasmus-studerende, der er en del fra Belgien og så fra Irland og Holland. Det var rigtig hyggeligt, der er en gå-i-byen-gade, hvor alle cafeerne har åbent og så går man ind og køber drikkevarer og så står alle ellers utrolig tæt sammen ude på gaden, der er en fantastisk stemning om natten, så det var fedt at opleve! Imorgen skal jeg i biffen med alle de Erasmusstuderende, så kommer ud og bliver luftet lidt.

I denne uge skal jeg undervise de 4-årige i gymnastik og derudover er planen at vi også starter et emne op om Danmark. Så glæder mig til at kunne deltage lidt mere i det pædagogiske arbejde! - det bliver dog stadig med deres faste lærer Anabela inde over som tolk ;)

Praktikstart

Så er jeg startet i praktik på Escola Santa Maria.
Jeg mødte i går og følger til at starte med de 4-årige, og deres lærer Anabela, hun kan heldigvis snakke ok engelsk. Der er børn fra 1-10 år på skolen og der er en klasse til hver årgang. Senere vil jeg fortælle om opbygningen osv.
Alle på skolen er fantastisk søde, og de har taget rigtig godt imod mig. De er utrolig svært at forstå portugisisk her, fordi de snakker så nasalt, og det er meget begrænset hvad de fleste kan af engelsk, hvis de da overhovedet kan noget. Det er tydeligt at alle på skolen både lærerne og børnene synes det er dejligt at have en studerende fra det store udland, i pauserne kommer de store børn hen og øver sig på at tale engelsk med mig, de har lært det mest basale. Og samtlige andre unger på skolen som jeg altså ikk rigtig kan snakke med, kommer dog hen og giver et stort knus hver gang de ser mig, i klassen er vi dog allerede så tætte at det er kys, jeg er jo normalt ikke sart, men skal lige vænne mig til alle de kys fra snottede børn : ) Lederen på institutionen synes at lærerne nu skal øve deres engelsk og foreslog at de kun talte engelsk på lærerværelset når jeg var til stede, skyndte mig dog at sige at det behøvede de ikke, når jeg gerne vil lære sproget - ingen grund til de bliver trætte af mig pga. det.
De 4-årige har 1/2 times engelsk en gang om ugen og derudover laver de engelskopgaver i en bog, allerede i dag fik jeg lov at sidde med en 7 stykker alene og hjælpe dem med det. Der er ellers ikke for lidt normering på, det er en fin privatskole og det kan i den grad mærkes at der ikke mangler penge. Jeg arbejder hver dag fra 9-16.30 dog med 11/2 times frokost midt på dagen, vi får serveret mad på skolen, hver dag er der boller kl. 10 og kl.16 og så frokost med suppe og så kød/fisk og noget ris og salat. Så får smagt lidt forskelligt på den måde - og dejligt sted at spare lidt penge også :)
Er først lige kommet hjem efter at have været afsted i 12 timer i dag og skal mødes med de andre piger om lidt, men jeg har det godt og er virkelig imponeret over folks gæstfrihed og hjælpsomhed her! Skriver igen snart!!

Mødet med Portugisisk (???) mad

I dag havde jeg besluttet mig for at holde helt hyggedag og få styr på værelset og tusse lidt rundt alene... Og så ville jeg tage billeder så I kan få af se lidt af alt/den smule jeg oplever ;) Startede med at udforske nærområdet, gik og kiggede godt fremad, hvilket jeg lige vil fremhæve er det normale, jeg kiggede efter gode motiver til min billeder... Der er utrolig bakket terræn i gaderne, så op ad en stejl bakke, kiggede jeg muligvis lidt ned i jorden ooog vupti får jeg en hund i hovedet. Den hang lige og nød udsigten, den så ret uberørt ud så 1-0 til hunden...
Senere ville Lien og jeg gå ned i en fantastisk smuk have/park som de andre snakkede om, de forklarede og den lå ca. 10 minutters gang herfra og vi skulle dreje 3 gange, ret nemt altså. Vi startede med at gå i 20 min. spurgte om vej og blev guidet tilbage, så godt ned i de helt små lokale gader, og her v ar det seriøst bakket... da vi havde gået i 1 time valgte vi at give op vi var SÅ trætte, der stod vi altså bare for neden af det kæmpe bjerg... Vi gik meget langsomt op ad, op ad en trappen og så var der lukket, så vendte vi lige om og prøvede en anden vej... Synes ikke bilerne har dyttet eller noget tidligere, men da vi endelig kom ud på en vej, hvor der var andre mennesker end os var det åbenbart helt tydeligt vi var lost, bilerne dyttede, de grinede og pegede... De er vist nogle fjollehoveder de portugisere...
Nå kort om mit møde med mad, Lien og jeg ud at prøve rigtig portugisisk restaurant: Vi vælger den der ser mest autentisk ud og forstår at noget er fisk noget kød, og så tager vi bare en af hver, vi skal jo prøve... Vi fik rødvin til, den var god :) Kødet var råt, fisken var virkelig mærlig, lissom en fiskefilet med ben... Og den eneste krydderi var hvidløg og det er jo godt men det var bare hakket og drysset udover, så maden smagte lissom I ved luft...
Og det er jo ikke fordi jeg er godt vant pt, jeg lever af all-bran med soyamælk til morgen og frokost, et æble når jeg kommer forbi en frugthandler og i dag flottede jeg mig med 2 vakuumpakkede majskolber...
-Jeg har slet ikke opgivet endnu, tror bare restauranten var dårlig og så samler jeg lige mod til næste erfaring
XOXOXO

En lille update

Hola skønne mennesker
Endelig har jeg både ro og tid til at holde Jer lidt opdateret, ikke fordi der er sket så meget spændende, men I kan da høre hvad jeg har fået tiden til at gå med.
I søndags tjekkede jeg ind på et ungdomshostel, stemningen var god og beliggenheden pragtfuld lige ned til rivieraen, utrolig smukt. Jeg tjekkede ind på 4 personers værelse, med wc+bruser på gangen. Værelset var utrolig småt og der var et lille skab til hver og 2 køjesenge og en stol. Derudover kunne internettet ikke nå op på værelset. Jeg betalte for 2 dage, altså til i dag.
Mandag var jeg til møde med den internationale koordinator her i Porto på ISPGaya, Isabel. Til mødet var en anden ny studerende fra Belgien, Lien. Jeg skal først starte på mit praktiksted på mandag, så jeg har lige lidt tid til at lære byen at kende. I dag tirsdag er jeg så flyttet til den anden ende af byen på World Spru et kollegieagtigt halløj... Det ligger vist længere fra praktikstedet, til gengæld har jeg internet på værelset, lille køkken og toilet og bad heeelt for mig selv :) Hurtigt jeg allerede synes det er luksus.
Anyways Lien og jeg leger godt sammen og har fået udforsket byen lidt, hun bor også her på World Spru, I dag ville hun dog gerne være rigtig kulturel og se på historiske bygninger, så jeg fandt et shoppingcenter og en ny taske i stedet!!
Der har været problemer med at få min computer til at kunne optage strøm da mit stik ikke ville ind i stikkontakten, jeg fandt i dag en adapter, den søde mand i butikken var 100% sikker på den ville passe, så jeg betalte glædeligt 25 euro og tog metroen hjem igen, og fandt ud af den på ingen måde passede, så tilbage med mig og heldigvis byttede de den så jeg fik pengene retur, fandt en butik og købte bare en ny ledning til kun 3 euro, så nu virker det hele!!
Jeg har fået taget nogle flotte billeder med min telefon, men dem kan jeg ikke lægge ind, prøver at huske kameraet en dag, så I kan se billeder af byen, her er virkelig fantastisk!

Ankomst til Porto

Jeg er vel ankommet og indlogeret på hostel. Helt fantastisk by og solen har skinnet fra blå himmel hele dagen, skøn start! -Er virkelig træt nu, men i fantastisk humør. Så langt så godt, dadada fortsættelse følger ;)

Obligatoriske elementer i bloggen

Overvejelser inden opholdet

Så er der en uge til afrejse og ved stadig ikke hvor i Porto jeg skal i praktik. Det stresser lidt, men jeg prøver at holde roen og tror på det nok skal lykkes, det bliver spændende at se hvor lang transporttiden bliver fra bolig til praktiksted...

Lige nu er det hele egentlig komisk nok, eftersom jeg har problemer med at modtage min post, har jeg hverken modtaget det blå sygesikring, ekstra visa-kort, forsikringspapirer eller andet. Der har været lidt uenigheder om hvorvidt en vaccination er nødvendig, men har endelig fået af vide at det klart ville være smartest, så udover flytning, maling, i standgørelse af nuværende lejlighed osv. skal jeg også lige nå at få styr på dette.

Da jeg endnu ikke ved hvor praktikstedet ligger, har jeg valgt ikke at bestille kollegieværelse den 1. måned ( hvor jeg ikke har lejligheden), da det vil være for uoverskueligt at have betalt endnu et depositum, hvis det ligger alt for langt fra institutionen. Håber at jeg kan finde et sted at bo når jeg ankommer en søndag. Det føles vældig meget som et uforberedt eventyr, selvom jeg, meget atypisk, virkelig har gjort mig umage for at være forberedt på alting, bliver jeg hele tiden mindet om hvor utrolig lidt jeg har styr på. Sara siger at man alligevel ikke kan forberede sig på det man kommer ned til, så tænker at min fremgangsmåde vel er lige så god som alle andre ;)


A) Endelig er der styr på hvor jeg skal i praktik og det har givet mulighed for nogle overvejelser omkring det at være i praktik i Portugal.
Jeg håber at få styrket mine kompetencer i at få ting til at ske, hvordan passer min danske pædagogik ind i deres system og hvilke ændringer er nødvendige for at man kan igangsætte ting, der har chance for at fortsætte når jeg er rejst hjem.
Jeg har en formodning om at Portugal er mere inkluderende i deres tilgang til børn der falder lidt uden for normalen. Jeg tror også at der er en disciplineret tilgang til arbejdet med børn, mere end vi har herhjemme.
Jeg vil rigtig gerne introducere børnene for nogle aktiviteter i forbindelse med mit linjefag, SKB. 

Institutionsbeskrivelse

Jeg er i praktik på en institution ved navn Escola Santa Maria, som navnet indikerer er det en skole. Dog er der en vis forskel på denne skole og skoler i Danmark, først og fremmest er alderen på børnene her fra 0-10 år og alle der er uddannede til at have børnene kaldes teacher. Skolen har til huse i 2 hovebygninger hvorimellem der er en skolegård. I den ene bygning har de 0-5 årige klasselokaler og i den anden bygning de 5-10 årige, samt administration, lærerværelse og kantine for de 4-10 årige samt ansatte.

 Skolegården har en lille kunstfodboldbane, 2 store fuglebure, der var tidligere fugle i men de er nu døde, og det er blevet pigernes foretrukne legested. Så er der en pavillion ved navn tv-stuen, hvor børnene spiser deres kager kl. 10.30 inden de skal ud og lege og en lille separat sal hvor de har idræt 1 time om ugen.

Skolen er en privatskole der alene kører rundt økonomisk på forældrebetaling .

Skolen arbejder ud fra  Project methodology (John Dewey) og de snakker meget om learning by doing princippet.

I Portugal er det lovpligtigt at gå i skole fra man fylder 6 år, ind til da må børnene gerne gå hjemme, dog er der ikke så mange der benytter sig af det.

Institutionen har derfor den samfundsmæssige betydning at tilbyde den lovpligtige skolegang til børn fra 6-10, "den grundlæggende uddannelse" groft oversat, derudover tilbyder den at forberede børnene på denne skolegang fra 0-6 års alderen. Institutionen ligger i den velhavende del af Porto og det er tydeligt at se, både på bilerne der køres i når børnene afleveres og hentes og når man snakker med børnene om fremtidsjob, at forældrene er velhavende. Og der er altså stor forskel på kårerne her alt efter hvilken økonomi og status du besidder.

Skolen skal leve op til de krav der er fra regeringens side til en skole, men der skal ikke udarbejdes dokumentation, læreplaner eller lign. Der er altså basale retningslinjer fra regeringens side, så er der retningslinjer inden for skoleledelsen og så planlægger hver lærer inden for de udstukne rammer. Når jeg spørger lærerne hvad normeringen er er svaret at den er 1:20. Altså en uddannet lærer til 20 børn, men ofte er virkeligheden at der er ca. 15 børn og der er en færdiguddannet lærer, en studerende på sidste "praktik" og en eller to medhjælpere. Skolen kører rundt økonomisk, overskuddet spares op til renovering osv. snart skal vi flytte til nye midlertidige lokaler fordi hele skolen skal renoveres, dette er der sparet op til alene af forældrebetalingen. Det har været vigtigt for dem at fremhæve at ingen tjener noget på denne skole, altså udover løn. Skolen er en katolsk skole og lærerne deltager i kurser for at kunne undervise eleverne fyldestgørende i religionen. Derudover er det fast at man beder morgenbøn og synger katolske sange.

For ikke at tage for mange forbehold mens jeg skriver vil jeg lige påpege at dette er min erfaring og det jeg udtaler mig om er inden for normalområdet og børnene der går på skolen har velhavende forældre.

Læringsmål

Jeg ønsker at opnå forståelse for praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave ved at sætte mig ind i skolens historie og aktuelle status i lokalsamfundet. Endvidere vil jeg tilegne mig indsigt i institutionens pædagogiske praksis, dels ved at læse om John Dewey's project methodology, ved at iagttage samspillet mellem børn og voksne og naturligvis gennem dialog med min vejleder.

Jeg vil have fokus på læringssyn i hverdagen og læse relevant pædagogisk litteratur f.eks. Dansk, kultur og kommunikation for at indkerdse kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

Jeg vil tilegne mig indsigt i praktikstedets målgruppe og dennes behov, livskvalitet, udvikling og læring både gennem læsning, observationer og med dialog med mine kollegaer.

Ved at skrive daglig logbog vil jeg arbejde med systematisk erfaringsopsamlig og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.

Institutionens pædagogik

På skolen er der ansat uddannede lærere, støttelærere (rengøring), hvoraf nogle er mildt retarderede (siger man det på dansk?) og køkkenpersonale, samt freelance musik, engelsk og idrætslærere.

I Portugal er der forskellige uddannelser alt efter om man skal være lære for de 0-5 årige eller om man skal være det for de 6-10 årige.

Efter dansk standard kan man sige at uddannelsen for at blive lærer for de 6-10 årige minder om den danske læreruddannelse. Og den anden kan sidestilles med pædagoguddanelsen og arbejdet i børnehaven. Uddannelsen for at arbejde med de 0-5 årige varer 4 år, det første år består af teori, med stor vægt på hvordan man underviser børn i de forskellige aldre. 2. og 3. år består af hver 2-3 praktikker af 3 måneders varighed. Praktikken foregår på forskellige institutioner og med forskellige aldersgrupper imellem og undervejs følger de studerende stadig timer på universitetet. 4. år er de i praktik et sted i et år og har en ugentlig skoledag. I den sidste praktik følges de tæt af en vejleder som er klasselærer i den klasse de følger, og denne giver så vejledning og karakterer undervejs i forløbet. Ligeledes overvåges enkelte timer af lærer fra universitetet for at vurdere den studerende. Dette er så vidt vides den portugisiske uddannelse der kan sammenlignes bedst med den danske pædagoguddannelse. Dog lader det til at der er utrolig stor vægt på hvorledes man lære dem boglige ting og hvordan man forbereder dem bedst muligt til skolen og langt mindre vægt på social og grovmotorisk udvikling. Og netop hele omsorgsaspektet virker heller ikke fremtrædende i deres uddannelse. Så selvom uddannelsen rækker mod arbejdet med de 0-5 årige, kan jeg sagtens se hvorfor de kalder det lærerudannelse, da det klart er her fokus ligger.

beskrivelse af hverdagen

Nu bor jeg i gåafstand til mit praktiksted, så har nogle dejlige rolige morgener med et kvarters gang til skole. Jeg møder kl. 9 hvor timerne bør starte. Skolen modtager børn fra kl. 7.30 om morgenen,  så alle leger når jeg møder ind. Ude foran står en af dem som passer børnene uden for skoletimerne og tager godt imod børn og forældre. Klokken bliver ofte 10-15 minutter over 9 før undervisningen starter, sådan er det med alle aldersgrupperne. Hos de 10-årige læses dagens program højt af Lærer Karla og eleverne skriver programmet ned i deres notesbøger, også her skrives lektierne ned. Som regel arbejder børnene først individuelt hvorefter tavlen tændes og det lavede gennemgås i fællesskab. Kl. ca. 11 har børnene og jeg en halv times pause, der er boller og the til personalet og børnene har selv en snack med til denne pause. Nogle pauser bruger jeg til leg med børnene andre bruges på at tjekke mail eller forberede aktiviteter. Skoledagen fortsætter og kl. 13 spiser børnene frokost som laves på skolen. Derefter spiser jeg som regel med 2-3 af lærerne, mange af lærerne snakker ikke engelsk og jeg forstår ikke hvad der snakkes om når de snakker sammen og det går stærkt, ofte er der en der oversætter og ellers gør de sig umage med at snakke ind imellem henvendt til mig. Jeg har frokost i halvanden time så derfor er det også ofte jeg ellers går ud og mødes med venner og spiser frokost med dem i denne pause.  Nogle gange er der tid til overs hvor eleverne og jeg har tid til forskellige tilrettelagte aktiviteter, i stedet for at de hurtigste skal sidde helt stille og vente.

Klokken ca. 16.30 har jeg fri, men intet er sikkert med tiderne her, til gengæld er det aldrig et problem hvis jeg skal nå noget går jeg bare.

Efterhånden som jeg har lært deres system at kende og bedre kan forholde mig til tingene er der nærmest flere ting som er svære for mig at forstå.

Lærerne især er altid stressede og farer rundt for at nå det de skal i pauserne, har ikke tid til at tage specialhensyn osv. Ofte bruger de også en del af pauserne på at hjælpe eller skælde børn ud. Men ofte, er der 3 lærere til en klasse og der er kun en der underviser. Når freelanceunderviserne kommer og underviser i musik eller engelsk går klasselæreren med og kigger på, så skælder hun gerne ud en gang når børnene ikke hører efter og ellers sidder hun bare. Derudover er der ret strikse krav til hvad der skal laves på skolen, for det første skal de nå pensum, derudover skal de klare sig godt i pensum. Fra skolens side er der så ekstra krav på hvad pensum er, her indebærer det jo også kristendom fra børnene er 3 år. Hver gang lederen har hørt om en venindes børn der går på en anden skole og har lavet en gave til forældrene skal børnene det også her, for konkurrencen er hård. (og forældrene vælger jo skolen så de skal have flotte gaver fra deres børn ;)) I gennemsnit har der været festdag hver 14. dag mens jeg har været her og der mister børnene som minimum 3 timers undervisning ofte hele dagen. Til festdage skal alle klasser også forberede et show som de viser for hinanden. Og en masse af de ting er sådan set skønne, netop fordi der lægges så meget vægt på det rigtige og boglige, er det jo super de både udvikler sociale kompetencer og kreative evner i forbindelse med gavelavning og festdage. Jeg savner bare virkelig deres selvbestemmelse, for det hele skal være så flot at jeg føler eleverne ikke får lov til selv at tage stilling. Nå ja men der er en masse der skal nås udover pensum som beskrevet og alligevel går tingene så sløvt at både morgen og efter begge pauser starter timen ca. et kvarter for sent. Andre gange snakker lærerne lige og glemmer at hente eleverne ind til time så starter den 20-30 min. Senere end planlagt. OG hvis en forældre kommer og vil snakke med læreren så må undervisningen vente indtil de har snakket færdig. Det undrer mig bare at de gider stresse så meget når de i virkeligheden bare kunne bruge deres tid ordentligt og ja det er jo en anden kultur og har langt hen af vejen vænnet mig til deres ”sløve sind”, men hvis det går ud over resten af dagen er det da værd at genoverveje.

Jeg har fravalgt at være speciel social med de andre Erasmus-studerende, der er ellers masser af muligheder. I stedet træner jeg ofte når jeg har fri, og får vekslet nogle få portugisiske fraser med de andre mellem sveden. Jeg har været velsignet med massere af besøg fra Danmark, men ellers går jeg ikke ud i hverdagen, jeg er simpelthen for træt og vil faktisk hellere være hjemme. Men som sagt som Erasmus-studerende er der altid mulighed for at lave noget, om det er surf, fest, biograf, fællesspisning osv. Er det klart muligt. Derudover har jeg mødt mange portugisere som efter første møde synes man er venner og som regel også er friske på det ene eller andet. Således er der stor mulighed for at være social både lokalt og internationalt.

Aktiviteter

Aktiviteter på Escola Santa Maria:

SKB-aktivitet for de 4-årige

Model: Hiim&Hippe;

                                                                                                                                                 

Læringsforudsætninger:

Børnene er 4 år gamle, bruger deres krop en del, men har dog kun 45 minutters voksenstyret bevægelse om ugen. Der er kun lidt plads i klasserummet og der er ikke tid og rum til den store udfoldelse her, børnene leger dog uden dørs 1 ½ - 2 timer om dagen i pauser, nogle leger vildt og udfordrer kroppen, men flere vælger også de stillesiddende aktiviteter, som at lege med dukker og tegne.

Da jeg ikke kender børnene så godt er det svært at vide hvilken sværhedsgrad jeg skal lægge aktiviteten i.

Rammefaktorer:

Vi har et gymnastikrum til rådighed, en lille pavilion. Børnene har gymnastik ca. 45 min. En gang om ugen. Da jeg bestemt ikke taler sproget godt nok til at forklare regler osv. Har enkeltheden i aktiviteten været med i mine overvejelser.

Mål:

Mit mål med aktiviten er at børnene opnår kropsforståelse gennem leg. Derudover træner øvelsen mave og ryg, som kan hjælpe til en bedre kropsholdning. Mit personlige mål at fremstå som en troværdig voksen, der på trods af sprogbarrierer formår at motivere og forklare selv, langt hen ad vejen. Gennem denne aktivitet kan jeg vise en lille del af min tilgang til børnene og pædagogik.

Aktiviteten:

Siddende rundkreds på gulvet, et lille tøjdyr elsker simpelthen sure tæer og skal transporteres hele vejen rundt kun ved hjælp af fødderne, han er meget sky så det er utrolig vigtigt ikke at røre ham med hænderne. Børnene bliver nød til at hjælpes ad.

Læreprocessen:

Da jeg kun har fået tid til at lave aktiviteten en gang, er mit focus på processen under udøvelsen og ikke på bestemt træning, el. lign.

Evaluering:

Aktiviteten gik rigtig godt, børnene forstod hurtigt og samarbejdede fint, der kom endda en ekstra teddy I spil så der var to på vej rundt I cirklen, den ene kunne jagte den anden. De fik brugt kroppen i nogle uvante stillinger mens de havde det sjovt. Derudover lykkedes det at forklare ved hjælp af lille teaterstykke mm. Det var tydeligt at det gik rent ind, så det var en succes.

Danmarksprojekt med de 4-årige:

Da jeg var hos de 4-årige fik jeg lov at lave et Danmarksprojekt, jeg skulle indrette det efter at jeg kun kunne lave det med 1-4 af gangen og jeg vidste ikke hvornår jeg fik tid til det, så når der lige var hul i undervisningen mm. Kunne jeg tage et par stykker, hvis ikke de var i gang med leg.

Det lykkedes mig at få alle til at bidrage, nogle klippede billeder ud, andre pap til billedet og limede det på osv. Min vision var at de for en gangs skyld selv fik lov at bestemme hvordan tingene skulle se ud og laves. Derfor de skrå kanter osv. Det vigtige for mig var ikke det færdige resultat blev flot i den ”lige forstand” men at det blev flot i børnenes højde og at de følte det virkelig var dem der havde bidraget både med at lave det og ideerne. Det kunne dog ses lidt for tydeligt da det blev hængt op hulter til bulter, og jeg dagen efter, efter påtale fra læreren, måtte rette hele tavlen så tingene så ordentlige ud.

Danmarksprojekt hos de 5 –årige

D

Da jeg var hos de 5-årige fik jeg en eftermiddag( 1,5 t.) til rådighed til at lave et Danmarksprojekt.

Her kunne jeg altså ikke lave en kreativ del sammen med dem, men stadig fandt jeg det vigtigt at det ikke var et kedeligt foredrag med oversætter jeg skulle holde. Derfor lavede jeg en kæmpememoryspil med billeder fra Danmark så alle kunne være med, når en fik stik ville jeg så kort fortælle om det der var på billedet, derudover lavede jeg et puslespil ud af et Europakort som også kunne leges med.