Havde en fantastisk weekend i Barcelona, næste gang skal jeg bare have råd til at shoppe! Endnu mere fantastisk var det at vende hjem igen til et solskins – og turistpræget Porto og mærke den store forskel der er sket med mit portugisiske.
På skolen går det rigtig godt, der er meget spildtid, men det har jeg efterhånden vænnet mig til og nyder godt af alle afbrydelserne til at få mig en sludder med ungerne. Jeg er som tidligere skrevet hos de 10-årige og har haft mange undringer over hvordan de behandler hinanden og den generelt manglende fokus på det sociale. Således har jeg startet ”projekt venskab” op og det er ret sjovt at se deres tolkninger af at løse forskellige opgaver i venskabets ånd, efter skolens ønske har der været lidt kunstudtrykkelse med i projektet, så der er både blevet tegnet venskab, skrevet om venskab, lavet fællesskulpturer af venskab, taget billeder af ungerne som vi redigerede og tirsdag eller onsdag er planen at afslutte med at de limer små billeder sammen til et stort og vi laver en udstilling. Efter skole er der blevet lidt tid til at spille og lege med børnene som åbenlyst synes det er fantastisk at jeg helhjertet gider lege med dem.
Om 14 dage går turen til Lissabon sammen med Lien og muligvis nogle andre studerende, planen er vist især at undersøge Lissabons natteliv. Det skal nok blive spændende eftersom jeg har fundet mig fantastisk til rette med 8 timers søvn og faste sengetider, haha jeg er tudsegammel i forhold til de andre studerende jo…
Huha, nu er det snart tid til at tage hjemad, det er virkelig mærkeligt. Jeg har netop sagt farvel til min veninde Cecilia, der har været og besøge mig. Det var skønt med besøg og vejret var fantastisk så blev lokket på stranden og i byen og blev lige mindet om hvor skøn byen er. Havde jeg åbenbart glemt i min bekvemme tilstand hvor jeg kan få fat i alt inden for 5 minutters gang, hvorfor dog ulejlige sig med at tage på stranden eller længere væk ;) Min snarlige hjemvenden føles vældig ambivalent; jeg glæder mig naturligvis utrolig meget til at komme hjem igen, ikke mindst til at se nye babyer, men nyder virkelig livet hernede, det er dejligt afslappet og hver eller hver anden dag snakker man med en ny person og ventetiden er egentlig et dejligt tegn på at man har tid nok. Tiden er gået så stærkt og jeg har så meget mere jeg skal nå inden turen går hjem igen. Blandt andet skal jeg lave en aflevering til universitetet hernede inden jeg tager hjem, den skræmmer mig lidt, men har jo bare udskudt det, og pludselig skal jeg jo til at arbejde seriøst med den, da jeg ikke længere har alverdens tid jo. 17 krimier fra Karens mor gør dog processen med at arbejde i stedet for at læse lidt svær…
Jeg bor i en dejlig lejlighed nu, med soveværelse og varmt vand, simpelthen luksus, derudover er den lige ved siden af skolen og tæt på mit træningscenter. Det er efterhånden i træningscenteret jeg får trænet mest portugisisk. I træningscenteret er der ”instruktører på gulvet” som synes det er fantastisk spændende at høre om det danske liv, så det udspørger de mig gerne om og således kommer jeg både i form og øver portugisisk, det er smart og fantastisk hyggeligt!
