Så er der en uge til afrejse og ved stadig ikke hvor i Porto jeg skal i praktik. Det stresser lidt, men jeg prøver at holde roen og tror på det nok skal lykkes, det bliver spændende at se hvor lang transporttiden bliver fra bolig til praktiksted...
Lige nu er det hele egentlig komisk nok, eftersom jeg har problemer med at modtage min post, har jeg hverken modtaget det blå sygesikring, ekstra visa-kort, forsikringspapirer eller andet. Der har været lidt uenigheder om hvorvidt en vaccination er nødvendig, men har endelig fået af vide at det klart ville være smartest, så udover flytning, maling, i standgørelse af nuværende lejlighed osv. skal jeg også lige nå at få styr på dette.
Da jeg endnu ikke ved hvor praktikstedet ligger, har jeg valgt ikke at bestille kollegieværelse den 1. måned ( hvor jeg ikke har lejligheden), da det vil være for uoverskueligt at have betalt endnu et depositum, hvis det ligger alt for langt fra institutionen. Håber at jeg kan finde et sted at bo når jeg ankommer en søndag. Det føles vældig meget som et uforberedt eventyr, selvom jeg, meget atypisk, virkelig har gjort mig umage for at være forberedt på alting, bliver jeg hele tiden mindet om hvor utrolig lidt jeg har styr på. Sara siger at man alligevel ikke kan forberede sig på det man kommer ned til, så tænker at min fremgangsmåde vel er lige så god som alle andre ;)
A) Endelig er der styr på hvor jeg skal i praktik og det har givet mulighed for nogle overvejelser omkring det at være i praktik i Portugal.
Jeg håber at få styrket mine kompetencer i at få ting til at ske, hvordan passer min danske pædagogik ind i deres system og hvilke ændringer er nødvendige for at man kan igangsætte ting, der har chance for at fortsætte når jeg er rejst hjem.
Jeg har en formodning om at Portugal er mere inkluderende i deres tilgang til børn der falder lidt uden for normalen. Jeg tror også at der er en disciplineret tilgang til arbejdet med børn, mere end vi har herhjemme.
Jeg vil rigtig gerne introducere børnene for nogle aktiviteter i forbindelse med mit linjefag, SKB.
Institutionsbeskrivelse
Jeg er i praktik på en institution ved navn Escola Santa Maria, som navnet indikerer er det en skole. Dog er der en vis forskel på denne skole og skoler i Danmark, først og fremmest er alderen på børnene her fra 0-10 år og alle der er uddannede til at have børnene kaldes teacher. Skolen har til huse i 2 hovebygninger hvorimellem der er en skolegård. I den ene bygning har de 0-5 årige klasselokaler og i den anden bygning de 5-10 årige, samt administration, lærerværelse og kantine for de 4-10 årige samt ansatte.
Skolegården har en lille kunstfodboldbane, 2 store fuglebure, der var tidligere fugle i men de er nu døde, og det er blevet pigernes foretrukne legested. Så er der en pavillion ved navn tv-stuen, hvor børnene spiser deres kager kl. 10.30 inden de skal ud og lege og en lille separat sal hvor de har idræt 1 time om ugen.
Skolen er en privatskole der alene kører rundt økonomisk på forældrebetaling .
Skolen arbejder ud fra Project methodology (John Dewey) og de snakker meget om learning by doing princippet.
I Portugal er det lovpligtigt at gå i skole fra man fylder 6 år, ind til da må børnene gerne gå hjemme, dog er der ikke så mange der benytter sig af det.
Institutionen har derfor den samfundsmæssige betydning at tilbyde den lovpligtige skolegang til børn fra 6-10, "den grundlæggende uddannelse" groft oversat, derudover tilbyder den at forberede børnene på denne skolegang fra 0-6 års alderen. Institutionen ligger i den velhavende del af Porto og det er tydeligt at se, både på bilerne der køres i når børnene afleveres og hentes og når man snakker med børnene om fremtidsjob, at forældrene er velhavende. Og der er altså stor forskel på kårerne her alt efter hvilken økonomi og status du besidder.
Skolen skal leve op til de krav der er fra regeringens side til en skole, men der skal ikke udarbejdes dokumentation, læreplaner eller lign. Der er altså basale retningslinjer fra regeringens side, så er der retningslinjer inden for skoleledelsen og så planlægger hver lærer inden for de udstukne rammer. Når jeg spørger lærerne hvad normeringen er er svaret at den er 1:20. Altså en uddannet lærer til 20 børn, men ofte er virkeligheden at der er ca. 15 børn og der er en færdiguddannet lærer, en studerende på sidste "praktik" og en eller to medhjælpere. Skolen kører rundt økonomisk, overskuddet spares op til renovering osv. snart skal vi flytte til nye midlertidige lokaler fordi hele skolen skal renoveres, dette er der sparet op til alene af forældrebetalingen. Det har været vigtigt for dem at fremhæve at ingen tjener noget på denne skole, altså udover løn. Skolen er en katolsk skole og lærerne deltager i kurser for at kunne undervise eleverne fyldestgørende i religionen. Derudover er det fast at man beder morgenbøn og synger katolske sange.
For ikke at tage for mange forbehold mens jeg skriver vil jeg lige påpege at dette er min erfaring og det jeg udtaler mig om er inden for normalområdet og børnene der går på skolen har velhavende forældre.
Læringsmål
Jeg ønsker at opnå forståelse for praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave ved at sætte mig ind i skolens historie og aktuelle status i lokalsamfundet. Endvidere vil jeg tilegne mig indsigt i institutionens pædagogiske praksis, dels ved at læse om John Dewey's project methodology, ved at iagttage samspillet mellem børn og voksne og naturligvis gennem dialog med min vejleder.
Jeg vil have fokus på læringssyn i hverdagen og læse relevant pædagogisk litteratur f.eks. Dansk, kultur og kommunikation for at indkerdse kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.
Jeg vil tilegne mig indsigt i praktikstedets målgruppe og dennes behov, livskvalitet, udvikling og læring både gennem læsning, observationer og med dialog med mine kollegaer.
Ved at skrive daglig logbog vil jeg arbejde med systematisk erfaringsopsamlig og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.
Institutionens pædagogik
På skolen er der ansat uddannede lærere, støttelærere (rengøring), hvoraf nogle er mildt retarderede (siger man det på dansk?) og køkkenpersonale, samt freelance musik, engelsk og idrætslærere.
I Portugal er der forskellige uddannelser alt efter om man skal være lære for de 0-5 årige eller om man skal være det for de 6-10 årige.
Efter dansk standard kan man sige at uddannelsen for at blive lærer for de 6-10 årige minder om den danske læreruddannelse. Og den anden kan sidestilles med pædagoguddanelsen og arbejdet i børnehaven. Uddannelsen for at arbejde med de 0-5 årige varer 4 år, det første år består af teori, med stor vægt på hvordan man underviser børn i de forskellige aldre. 2. og 3. år består af hver 2-3 praktikker af 3 måneders varighed. Praktikken foregår på forskellige institutioner og med forskellige aldersgrupper imellem og undervejs følger de studerende stadig timer på universitetet. 4. år er de i praktik et sted i et år og har en ugentlig skoledag. I den sidste praktik følges de tæt af en vejleder som er klasselærer i den klasse de følger, og denne giver så vejledning og karakterer undervejs i forløbet. Ligeledes overvåges enkelte timer af lærer fra universitetet for at vurdere den studerende. Dette er så vidt vides den portugisiske uddannelse der kan sammenlignes bedst med den danske pædagoguddannelse. Dog lader det til at der er utrolig stor vægt på hvorledes man lære dem boglige ting og hvordan man forbereder dem bedst muligt til skolen og langt mindre vægt på social og grovmotorisk udvikling. Og netop hele omsorgsaspektet virker heller ikke fremtrædende i deres uddannelse. Så selvom uddannelsen rækker mod arbejdet med de 0-5 årige, kan jeg sagtens se hvorfor de kalder det lærerudannelse, da det klart er her fokus ligger.
beskrivelse af hverdagenNu bor jeg i gåafstand til mit praktiksted, så har nogle dejlige rolige morgener med et kvarters gang til skole. Jeg møder kl. 9 hvor timerne bør starte. Skolen modtager børn fra kl. 7.30 om morgenen, så alle leger når jeg møder ind. Ude foran står en af dem som passer børnene uden for skoletimerne og tager godt imod børn og forældre. Klokken bliver ofte 10-15 minutter over 9 før undervisningen starter, sådan er det med alle aldersgrupperne. Hos de 10-årige læses dagens program højt af Lærer Karla og eleverne skriver programmet ned i deres notesbøger, også her skrives lektierne ned. Som regel arbejder børnene først individuelt hvorefter tavlen tændes og det lavede gennemgås i fællesskab. Kl. ca. 11 har børnene og jeg en halv times pause, der er boller og the til personalet og børnene har selv en snack med til denne pause. Nogle pauser bruger jeg til leg med børnene andre bruges på at tjekke mail eller forberede aktiviteter. Skoledagen fortsætter og kl. 13 spiser børnene frokost som laves på skolen. Derefter spiser jeg som regel med 2-3 af lærerne, mange af lærerne snakker ikke engelsk og jeg forstår ikke hvad der snakkes om når de snakker sammen og det går stærkt, ofte er der en der oversætter og ellers gør de sig umage med at snakke ind imellem henvendt til mig. Jeg har frokost i halvanden time så derfor er det også ofte jeg ellers går ud og mødes med venner og spiser frokost med dem i denne pause. Nogle gange er der tid til overs hvor eleverne og jeg har tid til forskellige tilrettelagte aktiviteter, i stedet for at de hurtigste skal sidde helt stille og vente.Klokken ca. 16.30 har jeg fri, men intet er sikkert med tiderne her, til gengæld er det aldrig et problem hvis jeg skal nå noget går jeg bare.
Kulturen
Skolen er en katolsk skole, og er for så vidt forbeholdt børn fra katolske familier. Dog er der stor forskel på hvor ”aktivt ” religiøse de er. I alderen 0-6 år er der bøn, salmer og lignende ofte et par gange om dagen. Derudover er der undervisning i den katolske tro (kristendommen?) fra børnene er 3, det er der ca. 2 gange om ugen. Når børnene begynder i rigtig skole som 6 årige synges og bedes der ikke længere i skoledagen, men der undervises ligeledes ca. 1-2 gange i ugen.
Skolen bærer derudover tydeligt præg af at være en ”overklassesskole” . Børnene der går her, kommer oftest fra velhavende familier. Det ses tydeligt at skolen skal leve op til forældrenes forventninger, som tidligere skrevet, ved at lave de bedste gaver til forældrene og til gudforældrene, når det er den tid på året. Derudover er det altid et stort projekt når der er festdag af den ene eller anden slags, hvor skolen vendes på den anden ende, pyntes op, øves til show til fremvisning osv. Alt efter anledningen er det forskelligt om forældrene deltager eller blot er med når de alligevel henter.Af mærkedage er her: dansedagen, børnenes dag, fars dag, mors dag, forårets komme-fest, karneval, påske.Skolens åbningstider er fra kl. 7.30-19, og netop fordi forældrene er karriereforældre er der mange børn i hele åbningstiden. Tiden bruges gerne fornuftigt, efter lidt pause kl. 16.30 er der lektiehjælp til dem der har lektier for og så klares lektierne altså inden eleverne kommer hjem. Derudover er der mange børn der går til instrument. Skolen sørger for at de kommer hen til det, hvorfra de så hentes af deres forældre.Der er et mindretal af lettere hjerneskadede børn her på skolen, dvs. 4 stk. i alt. Jeg synes de bliver rummet og indgår så vidt muligt på lige fod med alle andre, der er en naturlighed over det som gør at de som regel bliver accepteret. Dette er dog sagt med det forbehold at jeg synes her generelt er meget lidt opmærksomhed på børnenes indbyrdes forhold, mobning etc. Så det jeg mener er vel egentlig at børnene med hjerneskade ikke bliver mobbet/drillet/holdt uden for, mere end så mange af de andre børn. Samtidig ser jeg en styrke i at børnene får lov at klare rigtig mange problemer selv, da det jo fungerer for dem rigtig ofte at løse det, blandt børnene er der nogle naturlige ledere, som sørger for at de kommer i gang med legen, i stedet for at stå og mundhugges osv. Der er en vis styring fra ledelsen på skolen, hvilke aktiviteter i særdeleshed hvilke gaver der skal laves osv. Men læringen i det enkelte rum er hovedsageligt op til den enkelte lærer. Som jo naturligvis forholder sig til retningslinjerne fra regeringen (når der ellers er en sådan;) ) og opfylder denne bedst muligt. Der er stor forskel på hvor mange refleksioner lærerne gør sig, tilgangen bærer præg af at de fleste lærere har været her 10 år+ og derfor har indarbejdet en god rutine, der som regel er fyldestgørende. I går oplevede jeg dog at en af lærerne havde sat sin klasse i hold, så de kunne lære at samarbejde, som hun sagde ”de når forhåbentlig at blive venner inden dagen er slut”, ellers gør de det ikke meget i relationer eller samarbejde. Det tror jeg egentlig hører sammen med deres tilgang til at de ikke skal opdrage børnene, men lære dem ting så de kan blive klogere, dem der ikke er så gode skal således ikke kunne trække de andre ned.Pædagogikken der er på stedet fokuserer meget på at det skal være som et lille samfund, at der laves projekter som interesserer børnene og ud fra de projekter trænes forskellige færdigheder. Her på skolen synes jeg ikke der skældes særlig meget ud, når der gør er det ofte lige en bestemt snakkende lærer der beder om absolut stilhed, eller børnene bliver sendt ind i et andet alderstrin, svarende til den opførsel eleven har vist, altså har eleven opført sig som en 4-årig kommer eleven hen til de 4-årige.Jeg har en fornemmelse af at jeg helst kun skal se det ”gode Portugal”, men jeg kan ikke finde ud af om det er fra universitetets side eller fra skolens side. Jeg har efterspurgt at få lov at se ”den anden side” altså nogle af de skoler der ikke kun har børn fra gode kår, dvs. public skoler, børnehjem el.lign. Og det var tydeligt fra universitetets side at det kunne ikke lade sig gøre, jeg kunne derimod få fri et par dage for at få lov at se andre privatskoler.
Aktiviteter
Aktiviteter på Escola Santa Maria:
Læringsforudsætninger:
Børnene er 4 år gamle, bruger deres krop en del, men har dog kun 45 minutters voksenstyret bevægelse om ugen. Der er kun lidt plads i klasserummet og der er ikke tid og rum til den store udfoldelse her, børnene leger dog uden dørs 1 ½ - 2 timer om dagen i pauser, nogle leger vildt og udfordrer kroppen, men flere vælger også de stillesiddende aktiviteter, som at lege med dukker og tegne.Da jeg ikke kender børnene så godt er det svært at vide hvilken sværhedsgrad jeg skal lægge aktiviteten i.Rammefaktorer:
Danmarksprojekt med de 4-årige:
Da jeg var hos de 4-årige fik jeg lov at lave et Danmarksprojekt, jeg skulle indrette det efter at jeg kun kunne lave det med 1-4 af gangen og jeg vidste ikke hvornår jeg fik tid til det, så når der lige var hul i undervisningen mm. Kunne jeg tage et par stykker, hvis ikke de var i gang med leg.Det lykkedes mig at få alle til at bidrage, nogle klippede billeder ud, andre pap til billedet og limede det på osv. Min vision var at de for en gangs skyld selv fik lov at bestemme hvordan tingene skulle se ud og laves. Derfor de skrå kanter osv. Det vigtige for mig var ikke det færdige resultat blev flot i den ”lige forstand” men at det blev flot i børnenes højde og at de følte det virkelig var dem der havde bidraget både med at lave det og ideerne. Det kunne dog ses lidt for tydeligt da det blev hængt op hulter til bulter, og jeg dagen efter, efter påtale fra læreren, måtte rette hele tavlen så tingene så ordentlige ud.
Danmarksprojekt hos de 5 –årige
D
Da jeg var hos de 5-årige fik jeg en eftermiddag( 1,5 t.) til rådighed til at lave et Danmarksprojekt.Her kunne jeg altså ikke lave en kreativ del sammen med dem, men stadig fandt jeg det vigtigt at det ikke var et kedeligt foredrag med oversætter jeg skulle holde. Derfor lavede jeg en kæmpememoryspil med billeder fra Danmark så alle kunne være med, når en fik stik ville jeg så kort fortælle om det der var på billedet, derudover lavede jeg et puslespil ud af et Europakort som også kunne leges med.
KulturenSkolen er en katolsk skole, og er for så vidt forbeholdt børn fra katolske familier. Dog er der stor forskel på hvor ”aktivt ” religiøse de er. I alderen 0-6 år er der bøn, salmer og lignende ofte et par gange om dagen. Derudover er der undervisning i den katolske tro (kristendommen?) fra børnene er 3, det er der ca. 2 gange om ugen. Når børnene begynder i rigtig skole som 6 årige synges og bedes der ikke længere i skoledagen, men der undervises ligeledes ca. 1-2 gange i ugen.
Skolen bærer derudover tydeligt præg af at være en ”overklassesskole” . Børnene der går her, kommer oftest fra velhavende familier. Det ses tydeligt at skolen skal leve op til forældrenes forventninger, som tidligere skrevet, ved at lave de bedste gaver til forældrene og til gudforældrene, når det er den tid på året. Derudover er det altid et stort projekt når der er festdag af den ene eller anden slags, hvor skolen vendes på den anden ende, pyntes op, øves til show til fremvisning osv. Alt efter anledningen er det forskelligt om forældrene deltager eller blot er med når de alligevel henter.Af mærkedage er her: dansedagen, børnenes dag, fars dag, mors dag, forårets komme-fest, karneval, påske.Skolens åbningstider er fra kl. 7.30-19, og netop fordi forældrene er karriereforældre er der mange børn i hele åbningstiden. Tiden bruges gerne fornuftigt, efter lidt pause kl. 16.30 er der lektiehjælp til dem der har lektier for og så klares lektierne altså inden eleverne kommer hjem. Derudover er der mange børn der går til instrument. Skolen sørger for at de kommer hen til det, hvorfra de så hentes af deres forældre.Der er et mindretal af lettere hjerneskadede børn her på skolen, dvs. 4 stk. i alt. Jeg synes de bliver rummet og indgår så vidt muligt på lige fod med alle andre, der er en naturlighed over det som gør at de som regel bliver accepteret. Dette er dog sagt med det forbehold at jeg synes her generelt er meget lidt opmærksomhed på børnenes indbyrdes forhold, mobning etc. Så det jeg mener er vel egentlig at børnene med hjerneskade ikke bliver mobbet/drillet/holdt uden for, mere end så mange af de andre børn. Samtidig ser jeg en styrke i at børnene får lov at klare rigtig mange problemer selv, da det jo fungerer for dem rigtig ofte at løse det, blandt børnene er der nogle naturlige ledere, som sørger for at de kommer i gang med legen, i stedet for at stå og mundhugges osv. Der er en vis styring fra ledelsen på skolen, hvilke aktiviteter i særdeleshed hvilke gaver der skal laves osv. Men læringen i det enkelte rum er hovedsageligt op til den enkelte lærer. Som jo naturligvis forholder sig til retningslinjerne fra regeringen (når der ellers er en sådan;) ) og opfylder denne bedst muligt. Der er stor forskel på hvor mange refleksioner lærerne gør sig, tilgangen bærer præg af at de fleste lærere har været her 10 år+ og derfor har indarbejdet en god rutine, der som regel er fyldestgørende. I går oplevede jeg dog at en af lærerne havde sat sin klasse i hold, så de kunne lære at samarbejde, som hun sagde ”de når forhåbentlig at blive venner inden dagen er slut”, ellers gør de det ikke meget i relationer eller samarbejde. Det tror jeg egentlig hører sammen med deres tilgang til at de ikke skal opdrage børnene, men lære dem ting så de kan blive klogere, dem der ikke er så gode skal således ikke kunne trække de andre ned.Pædagogikken der er på stedet fokuserer meget på at det skal være som et lille samfund, at der laves projekter som interesserer børnene og ud fra de projekter trænes forskellige færdigheder. Her på skolen synes jeg ikke der skældes særlig meget ud, når der gør er det ofte lige en bestemt snakkende lærer der beder om absolut stilhed, eller børnene bliver sendt ind i et andet alderstrin, svarende til den opførsel eleven har vist, altså har eleven opført sig som en 4-årig kommer eleven hen til de 4-årige.Jeg har en fornemmelse af at jeg helst kun skal se det ”gode Portugal”, men jeg kan ikke finde ud af om det er fra universitetets side eller fra skolens side. Jeg har efterspurgt at få lov at se ”den anden side” altså nogle af de skoler der ikke kun har børn fra gode kår, dvs. public skoler, børnehjem el.lign. Og det var tydeligt fra universitetets side at det kunne ikke lade sig gøre, jeg kunne derimod få fri et par dage for at få lov at se andre privatskoler.
Et pædagogisk projekt
Børnesyn og refleksioner inden hjemrejse:
Synet på børnene er langt hen ad vejen lig det danske, der ses på børnene som kompetente mennesker, med stort ansvar for at løse problemer selv. Undervisningen bærer dog meget præg af at de ting der skal læres, læres bedst ved gammeldags tavleundervisning og individuel løsning af opgaver. Så at sige vises der ikke i systemet her at der er muligheder for at lære på andre måder, læreren er klogest og skal dele ud af sin viden så eleverne også kan blive kloge, meget forenklet set. Fokus er på boglige egenskaber, langt hen ad vejen, dog prioriteres det kreative udfoldelse ganske ofte som forberedelse til en festdag. I den kreative udfoldelse er fremgangsmåden den samme, at læreren instruerer og eleverne gør som beskrevet. Børnene har jo mange timers frileg hver dag hvor de danner og indgår i relationer, men det er bestemt ikke noget der skemalægges eller prioriteres efter. Min danske baggrund har hovedsageligt præget mit arbejde i form at lave sociale aktiviteter med børnene og undervise på en mere induktiv måde end vanen er her. Det har naturligvis skabt nogle forhindringer, hovedsageligt når lærere ikke har forstået min måde at gribe undervisningen an, og flere gange har jeg pænt måtte rette ind. Det lykkedes mig hen ad vejen at komme over den forhindring ved at forhåndspræsentere min ide for læreren, mest som en leg, med lidt læring i, så kunne det nemmere accepteres. Mit ophold her har klart styrket mine kompetencer i kommunikation, hovedsagelig den nonverbale del. Derudover har jeg fået et andet syn på tiden og mit pædagogiske arbejde fremover vil klart være gavnet af den større tålmodighed jeg har erhvervet mig gennem mit ophold her. Det har været tydeligt for både min vejleder og mig selv at børnene føler sig enormt trygge ved mig, både de 4-årig og de 10-årige, på trods af visse sprogbarrierer, jeg troede at en af mine styrker var at jeg kunne snakke godt med børnene og derved skabe en tryg relation med gensidig tillid, men åbenbart finder de trygheden og vil mit selskab selv uden min snak, det har været ret spændende at opleve. Det er endnu svært at sige om holdninger eller menneskesyn er blevet ændret, men mit gæt er at jeg fremover vil hælde mere til at børnene kan klare at løse mange gnidninger selv og det ofte vil være bedre end voksen indblanding, selvom det må være på bekostning af retfærdigheden en gang imellem.
beskrivelse af hverdagen
Nu bor jeg i gåafstand til mit praktiksted, så har nogle dejlige rolige morgener med et kvarters gang til skole. Jeg møder kl. 9 hvor timerne bør starte. Skolen modtager børn fra kl. 7.30 om morgenen, så alle leger når jeg møder ind. Ude foran står en af dem som passer børnene uden for skoletimerne og tager godt imod børn og forældre. Klokken bliver ofte 10-15 minutter over 9 før undervisningen starter, sådan er det med alle aldersgrupperne. Hos de 10-årige læses dagens program højt af Lærer Karla og eleverne skriver programmet ned i deres notesbøger, også her skrives lektierne ned. Som regel arbejder børnene først individuelt hvorefter tavlen tændes og det lavede gennemgås i fællesskab. Kl. ca. 11 har børnene og jeg en halv times pause, der er boller og the til personalet og børnene har selv en snack med til denne pause. Nogle pauser bruger jeg til leg med børnene andre bruges på at tjekke mail eller forberede aktiviteter. Skoledagen fortsætter og kl. 13 spiser børnene frokost som laves på skolen. Derefter spiser jeg som regel med 2-3 af lærerne, mange af lærerne snakker ikke engelsk og jeg forstår ikke hvad der snakkes om når de snakker sammen og det går stærkt, ofte er der en der oversætter og ellers gør de sig umage med at snakke ind imellem henvendt til mig. Jeg har frokost i halvanden time så derfor er det også ofte jeg ellers går ud og mødes med venner og spiser frokost med dem i denne pause. Nogle gange er der tid til overs hvor eleverne og jeg har tid til forskellige tilrettelagte aktiviteter, i stedet for at de hurtigste skal sidde helt stille og vente.
Klokken ca. 16.30 har jeg fri, men intet er sikkert med tiderne her, til gengæld er det aldrig et problem hvis jeg skal nå noget går jeg bare.
Efterhånden som jeg har lært deres system at kende og bedre kan forholde mig til tingene er der nærmest flere ting som er svære for mig at forstå.
Lærerne især er altid stressede og farer rundt for at nå det de skal i pauserne, har ikke tid til at tage specialhensyn osv. Ofte bruger de også en del af pauserne på at hjælpe eller skælde børn ud. Men ofte, er der 3 lærere til en klasse og der er kun en der underviser. Når freelanceunderviserne kommer og underviser i musik eller engelsk går klasselæreren med og kigger på, så skælder hun gerne ud en gang når børnene ikke hører efter og ellers sidder hun bare. Derudover er der ret strikse krav til hvad der skal laves på skolen, for det første skal de nå pensum, derudover skal de klare sig godt i pensum. Fra skolens side er der så ekstra krav på hvad pensum er, her indebærer det jo også kristendom fra børnene er 3 år. Hver gang lederen har hørt om en venindes børn der går på en anden skole og har lavet en gave til forældrene skal børnene det også her, for konkurrencen er hård. (og forældrene vælger jo skolen så de skal have flotte gaver fra deres børn ;)) I gennemsnit har der været festdag hver 14. dag mens jeg har været her og der mister børnene som minimum 3 timers undervisning ofte hele dagen. Til festdage skal alle klasser også forberede et show som de viser for hinanden. Og en masse af de ting er sådan set skønne, netop fordi der lægges så meget vægt på det rigtige og boglige, er det jo super de både udvikler sociale kompetencer og kreative evner i forbindelse med gavelavning og festdage. Jeg savner bare virkelig deres selvbestemmelse, for det hele skal være så flot at jeg føler eleverne ikke får lov til selv at tage stilling. Nå ja men der er en masse der skal nås udover pensum som beskrevet og alligevel går tingene så sløvt at både morgen og efter begge pauser starter timen ca. et kvarter for sent. Andre gange snakker lærerne lige og glemmer at hente eleverne ind til time så starter den 20-30 min. Senere end planlagt. OG hvis en forældre kommer og vil snakke med læreren så må undervisningen vente indtil de har snakket færdig. Det undrer mig bare at de gider stresse så meget når de i virkeligheden bare kunne bruge deres tid ordentligt og ja det er jo en anden kultur og har langt hen af vejen vænnet mig til deres ”sløve sind”, men hvis det går ud over resten af dagen er det da værd at genoverveje.
Jeg har fravalgt at være speciel social med de andre Erasmus-studerende, der er ellers masser af muligheder. I stedet træner jeg ofte når jeg har fri, og får vekslet nogle få portugisiske fraser med de andre mellem sveden. Jeg har været velsignet med massere af besøg fra Danmark, men ellers går jeg ikke ud i hverdagen, jeg er simpelthen for træt og vil faktisk hellere være hjemme. Men som sagt som Erasmus-studerende er der altid mulighed for at lave noget, om det er surf, fest, biograf, fællesspisning osv. Er det klart muligt. Derudover har jeg mødt mange portugisere som efter første møde synes man er venner og som regel også er friske på det ene eller andet. Således er der stor mulighed for at være social både lokalt og internationalt.
Kulturen
Kulturen
Skolen er en katolsk skole, og er for så vidt forbeholdt børn fra katolske familier. Dog er der stor forskel på hvor ”aktivt ” religiøse de er. I alderen 0-6 år er der bøn, salmer og lignende ofte et par gange om dagen. Derudover er der undervisning i den katolske tro (kristendommen?) fra børnene er 3, det er der ca. 2 gange om ugen. Når børnene begynder i rigtig skole som 6 årige synges og bedes der ikke længere i skoledagen, men der undervises ligeledes ca. 1-2 gange i ugen.
Skolen bærer derudover tydeligt præg af at være en ”overklassesskole” . Børnene der går her, kommer oftest fra velhavende familier. Det ses tydeligt at skolen skal leve op til forældrenes forventninger, som tidligere skrevet, ved at lave de bedste gaver til forældrene og til gudforældrene, når det er den tid på året. Derudover er det altid et stort projekt når der er festdag af den ene eller anden slags, hvor skolen vendes på den anden ende, pyntes op, øves til show til fremvisning osv. Alt efter anledningen er det forskelligt om forældrene deltager eller blot er med når de alligevel henter.
Af mærkedage er her: dansedagen, børnenes dag, fars dag, mors dag, forårets komme-fest, karneval, påske.
Skolens åbningstider er fra kl. 7.30-19, og netop fordi forældrene er karriereforældre er der mange børn i hele åbningstiden. Tiden bruges gerne fornuftigt, efter lidt pause kl. 16.30 er der lektiehjælp til dem der har lektier for og så klares lektierne altså inden eleverne kommer hjem. Derudover er der mange børn der går til instrument. Skolen sørger for at de kommer hen til det, hvorfra de så hentes af deres forældre.
Der er et mindretal af lettere hjerneskadede børn her på skolen, dvs. 4 stk. i alt. Jeg synes de bliver rummet og indgår så vidt muligt på lige fod med alle andre, der er en naturlighed over det som gør at de som regel bliver accepteret. Dette er dog sagt med det forbehold at jeg synes her generelt er meget lidt opmærksomhed på børnenes indbyrdes forhold, mobning etc. Så det jeg mener er vel egentlig at børnene med hjerneskade ikke bliver mobbet/drillet/holdt uden for, mere end så mange af de andre børn. Samtidig ser jeg en styrke i at børnene får lov at klare rigtig mange problemer selv, da det jo fungerer for dem rigtig ofte at løse det, blandt børnene er der nogle naturlige ledere, som sørger for at de kommer i gang med legen, i stedet for at stå og mundhugges osv.
Der er en vis styring fra ledelsen på skolen, hvilke aktiviteter i særdeleshed hvilke gaver der skal laves osv. Men læringen i det enkelte rum er hovedsageligt op til den enkelte lærer. Som jo naturligvis forholder sig til retningslinjerne fra regeringen (når der ellers er en sådan;) ) og opfylder denne bedst muligt. Der er stor forskel på hvor mange refleksioner lærerne gør sig, tilgangen bærer præg af at de fleste lærere har været her 10 år+ og derfor har indarbejdet en god rutine, der som regel er fyldestgørende. I går oplevede jeg dog at en af lærerne havde sat sin klasse i hold, så de kunne lære at samarbejde, som hun sagde ”de når forhåbentlig at blive venner inden dagen er slut”, ellers gør de det ikke meget i relationer eller samarbejde. Det tror jeg egentlig hører sammen med deres tilgang til at de ikke skal opdrage børnene, men lære dem ting så de kan blive klogere, dem der ikke er så gode skal således ikke kunne trække de andre ned.
Pædagogikken der er på stedet fokuserer meget på at det skal være som et lille samfund, at der laves projekter som interesserer børnene og ud fra de projekter trænes forskellige færdigheder. Her på skolen synes jeg ikke der skældes særlig meget ud, når der gør er det ofte lige en bestemt snakkende lærer der beder om absolut stilhed, eller børnene bliver sendt ind i et andet alderstrin, svarende til den opførsel eleven har vist, altså har eleven opført sig som en 4-årig kommer eleven hen til de 4-årige.
Jeg har en fornemmelse af at jeg helst kun skal se det ”gode Portugal”, men jeg kan ikke finde ud af om det er fra universitetets side eller fra skolens side. Jeg har efterspurgt at få lov at se ”den anden side” altså nogle af de skoler der ikke kun har børn fra gode kår, dvs. public skoler, børnehjem el.lign. Og det var tydeligt fra universitetets side at det kunne ikke lade sig gøre, jeg kunne derimod få fri et par dage for at få lov at se andre privatskoler.
Aktiviteter
Aktiviteter på Escola Santa Maria:
SKB-aktivitet for de 4-årige
Model: Hiim&Hippe;
Læringsforudsætninger:
Børnene er 4 år gamle, bruger deres krop en del, men har dog kun 45 minutters voksenstyret bevægelse om ugen. Der er kun lidt plads i klasserummet og der er ikke tid og rum til den store udfoldelse her, børnene leger dog uden dørs 1 ½ - 2 timer om dagen i pauser, nogle leger vildt og udfordrer kroppen, men flere vælger også de stillesiddende aktiviteter, som at lege med dukker og tegne.
Da jeg ikke kender børnene så godt er det svært at vide hvilken sværhedsgrad jeg skal lægge aktiviteten i.
Rammefaktorer:
Vi har et gymnastikrum til rådighed, en lille pavilion. Børnene har gymnastik ca. 45 min. En gang om ugen. Da jeg bestemt ikke taler sproget godt nok til at forklare regler osv. Har enkeltheden i aktiviteten været med i mine overvejelser.
Mål:
Mit mål med aktiviten er at børnene opnår kropsforståelse gennem leg. Derudover træner øvelsen mave og ryg, som kan hjælpe til en bedre kropsholdning. Mit personlige mål at fremstå som en troværdig voksen, der på trods af sprogbarrierer formår at motivere og forklare selv, langt hen ad vejen. Gennem denne aktivitet kan jeg vise en lille del af min tilgang til børnene og pædagogik.
Aktiviteten:
Siddende rundkreds på gulvet, et lille tøjdyr elsker simpelthen sure tæer og skal transporteres hele vejen rundt kun ved hjælp af fødderne, han er meget sky så det er utrolig vigtigt ikke at røre ham med hænderne. Børnene bliver nød til at hjælpes ad.
Læreprocessen:
Da jeg kun har fået tid til at lave aktiviteten en gang, er mit focus på processen under udøvelsen og ikke på bestemt træning, el. lign.
Evaluering:
Aktiviteten gik rigtig godt, børnene forstod hurtigt og samarbejdede fint, der kom endda en ekstra teddy I spil så der var to på vej rundt I cirklen, den ene kunne jagte den anden. De fik brugt kroppen i nogle uvante stillinger mens de havde det sjovt. Derudover lykkedes det at forklare ved hjælp af lille teaterstykke mm. Det var tydeligt at det gik rent ind, så det var en succes.
Danmarksprojekt med de 4-årige:
Da jeg var hos de 4-årige fik jeg lov at lave et Danmarksprojekt, jeg skulle indrette det efter at jeg kun kunne lave det med 1-4 af gangen og jeg vidste ikke hvornår jeg fik tid til det, så når der lige var hul i undervisningen mm. Kunne jeg tage et par stykker, hvis ikke de var i gang med leg.
Det lykkedes mig at få alle til at bidrage, nogle klippede billeder ud, andre pap til billedet og limede det på osv. Min vision var at de for en gangs skyld selv fik lov at bestemme hvordan tingene skulle se ud og laves. Derfor de skrå kanter osv. Det vigtige for mig var ikke det færdige resultat blev flot i den ”lige forstand” men at det blev flot i børnenes højde og at de følte det virkelig var dem der havde bidraget både med at lave det og ideerne. Det kunne dog ses lidt for tydeligt da det blev hængt op hulter til bulter, og jeg dagen efter, efter påtale fra læreren, måtte rette hele tavlen så tingene så ordentlige ud.
Danmarksprojekt hos de 5 –årige
D
Da jeg var hos de 5-årige fik jeg en eftermiddag( 1,5 t.) til rådighed til at lave et Danmarksprojekt.
Her kunne jeg altså ikke lave en kreativ del sammen med dem, men stadig fandt jeg det vigtigt at det ikke var et kedeligt foredrag med oversætter jeg skulle holde. Derfor lavede jeg en kæmpememoryspil med billeder fra Danmark så alle kunne være med, når en fik stik ville jeg så kort fortælle om det der var på billedet, derudover lavede jeg et puslespil ud af et Europakort som også kunne leges med.
Kulturen
Skolen er en katolsk skole, og er for så vidt forbeholdt børn fra katolske familier. Dog er der stor forskel på hvor ”aktivt ” religiøse de er. I alderen 0-6 år er der bøn, salmer og lignende ofte et par gange om dagen. Derudover er der undervisning i den katolske tro (kristendommen?) fra børnene er 3, det er der ca. 2 gange om ugen. Når børnene begynder i rigtig skole som 6 årige synges og bedes der ikke længere i skoledagen, men der undervises ligeledes ca. 1-2 gange i ugen.
Skolen bærer derudover tydeligt præg af at være en ”overklassesskole” . Børnene der går her, kommer oftest fra velhavende familier. Det ses tydeligt at skolen skal leve op til forældrenes forventninger, som tidligere skrevet, ved at lave de bedste gaver til forældrene og til gudforældrene, når det er den tid på året. Derudover er det altid et stort projekt når der er festdag af den ene eller anden slags, hvor skolen vendes på den anden ende, pyntes op, øves til show til fremvisning osv. Alt efter anledningen er det forskelligt om forældrene deltager eller blot er med når de alligevel henter.
Af mærkedage er her: dansedagen, børnenes dag, fars dag, mors dag, forårets komme-fest, karneval, påske.
Skolens åbningstider er fra kl. 7.30-19, og netop fordi forældrene er karriereforældre er der mange børn i hele åbningstiden. Tiden bruges gerne fornuftigt, efter lidt pause kl. 16.30 er der lektiehjælp til dem der har lektier for og så klares lektierne altså inden eleverne kommer hjem. Derudover er der mange børn der går til instrument. Skolen sørger for at de kommer hen til det, hvorfra de så hentes af deres forældre.
Der er et mindretal af lettere hjerneskadede børn her på skolen, dvs. 4 stk. i alt. Jeg synes de bliver rummet og indgår så vidt muligt på lige fod med alle andre, der er en naturlighed over det som gør at de som regel bliver accepteret. Dette er dog sagt med det forbehold at jeg synes her generelt er meget lidt opmærksomhed på børnenes indbyrdes forhold, mobning etc. Så det jeg mener er vel egentlig at børnene med hjerneskade ikke bliver mobbet/drillet/holdt uden for, mere end så mange af de andre børn. Samtidig ser jeg en styrke i at børnene får lov at klare rigtig mange problemer selv, da det jo fungerer for dem rigtig ofte at løse det, blandt børnene er der nogle naturlige ledere, som sørger for at de kommer i gang med legen, i stedet for at stå og mundhugges osv.
Der er en vis styring fra ledelsen på skolen, hvilke aktiviteter i særdeleshed hvilke gaver der skal laves osv. Men læringen i det enkelte rum er hovedsageligt op til den enkelte lærer. Som jo naturligvis forholder sig til retningslinjerne fra regeringen (når der ellers er en sådan;) ) og opfylder denne bedst muligt. Der er stor forskel på hvor mange refleksioner lærerne gør sig, tilgangen bærer præg af at de fleste lærere har været her 10 år+ og derfor har indarbejdet en god rutine, der som regel er fyldestgørende. I går oplevede jeg dog at en af lærerne havde sat sin klasse i hold, så de kunne lære at samarbejde, som hun sagde ”de når forhåbentlig at blive venner inden dagen er slut”, ellers gør de det ikke meget i relationer eller samarbejde. Det tror jeg egentlig hører sammen med deres tilgang til at de ikke skal opdrage børnene, men lære dem ting så de kan blive klogere, dem der ikke er så gode skal således ikke kunne trække de andre ned.
Pædagogikken der er på stedet fokuserer meget på at det skal være som et lille samfund, at der laves projekter som interesserer børnene og ud fra de projekter trænes forskellige færdigheder. Her på skolen synes jeg ikke der skældes særlig meget ud, når der gør er det ofte lige en bestemt snakkende lærer der beder om absolut stilhed, eller børnene bliver sendt ind i et andet alderstrin, svarende til den opførsel eleven har vist, altså har eleven opført sig som en 4-årig kommer eleven hen til de 4-årige.
Jeg har en fornemmelse af at jeg helst kun skal se det ”gode Portugal”, men jeg kan ikke finde ud af om det er fra universitetets side eller fra skolens side. Jeg har efterspurgt at få lov at se ”den anden side” altså nogle af de skoler der ikke kun har børn fra gode kår, dvs. public skoler, børnehjem el.lign. Og det var tydeligt fra universitetets side at det kunne ikke lade sig gøre, jeg kunne derimod få fri et par dage for at få lov at se andre privatskoler.
Et pædagogisk projekt
I den tid jeg har været i praktikken har jeg flere gange set målløst til når børnene har drillet, slået eller decideret mobbet klassekammerater. I starten var jeg dog opmærksom på at lærerne nok ofte ikke så det da de havde travlt med andre ting. Som praktikken er skredet frem og jeg har fået snakket med lærerne om det, er det dog tydeligt at de langt hen af vejen foretrækker at lade eleverne klare det selv. Nogle gange er det beundringsværdigt som børnene løser det, men alt for ofte er det de ”svage” børn der taber.
Da jeg begyndte hos de 10-årige blev kulturforskellen endnu mere tydelig, meget af min tid med dem er netop i pauserne og efter skole hvor de netop interagerer med hinanden. Efter de første par gange der var nogle af de ”seje” der kom hen og gjorde mig opmærksom på at ham, deres klassekammerat, var fed eller ham der var en tøsedreng og løj. Jeg undrede mig meget og prøvet på mit begrænsede sprog at fortælle at det ville jeg ikke høre på, ville have foretrukket at uddybe, men sprogbarrieren er her for stor til at jeg kan tage en sådan vej. Efter lidt snak med klasselæreren forstod jeg at det slet ikke er atypisk for kulturen her på skolen.
Formålet med mit projekt er at skabe fokus på venskab, hvad er godt venskab, hvad forstår børnene ved ordet og skabe refleksioner hos dem, som ville gøre at de i hvert fald overvejede hvordan man opførte sig som en god ven. Første etape af projektet går ud på at børnene individuelt tegner ”venskab” på et bukket A4 papir, jeg forklarer at det kan være farver, abstrakt, mennesker osv. De bliver meget imponerede over at de helt selv må fortolke opgaven og tegne hvad de vil, denne første etape bliver en hyggestund hvor vi hører ”that’s what friends are for” mens de tegner og jeg går rundt og får forklaret de forskellige tegningers betydning. Når børnene er færdige skal de skrive et ord hver især på tavlen som de forbinder med venskab. Næste etape er at dele børnene i 3 hold og de skal lave skulpturer sammen, som for dem symboliserer venskab. Jeg tager billeder af børne-skulpturerne og arbejder derefter med billederne i Picasa. Det skulle børnene have været med til, men pga. tidspres gør jeg dette stort set alene. 3 etape jeg præsenterer en Powerpoint med det vi har lavet indtil videre for at opsamle, derefter beder jeg børnene skrive, bag deres tegning, 2 sætninger som er de vigtigste for hvad godt venskab er. Dette læser de op på skift, børnene har enormt svært ved at være stille imens der læses højt og er ikke i vant til at blive irettesat for dette. Jeg beder børnene læse højt og tydeligt og spørger hele klassen og en god ven snakker imens en anden læser op, det lykkes faktisk herefter at komme alle igennem i ok stilhed og lytten til hinanden.
Det var tydeligt at børnene synes det var enorm sjovt at arbejde på denne måde, imens projektet stod på spurgte de håbefuldt flere gange om dagen om vi skulle fortsætte nu, både læreren og lederen var imponeret over powerpointen og synes ideen bag projektet var god, det er desværre den eneste feedback jeg har fået fra den front.
Det der var svært ved projektet er at jeg synes det er så dybt og det kunne ligge nogle fantastisk diskussioner i emnet, klog af skade, ved jeg dog også at det er langt fra alle børn på 10 år der synes det er så interessant at snakke om og tage en sådan diskussion/snak. Derfor så jeg det som en god mulighed for mig, der netop elsker at sætte ungerne i rundkreds og snakke om tingene og følelserne i maven ( ;) ), at få dem til at vise mig tingene i stedet, at lave projektet så praktisk som muligt. Tidligere har jeg lavet nogle aktiviteter der spænder godt ind under SKB og der det er klart nemmere at fokusere på øvelserne og udførelsen frem for snakken. Her synes jeg det var en god udfordring, at tage noget der for mig er så vigtigt og en evig kilde til snak om ”den gode ven” og lade børnene bestemme, hvordan dette kunne komme til udtryk.
Den store udvikling er der ikke sket i børnegruppen som sådan, men jeg kan høre at de tænker over det og husker projektet individuelt. For en større udvikling ville det nok være nødvendigt med nogle fælles snakke og sådan i klasseregi, dette kunne optimalt være lavet i samarbejde med klasselæreren som kunne holde overblikket og hjælpe med oversættelse i en sådan snak. Dog har der været masser af stress da de 10-årige er færdige på skolen her i Juni osv. Ligeledes var det rigtig befriende at have klassen for mig selv og gøre det helt på min måde.
Jeg har snakket meget med den første lærer jeg var hos omkring mit projekt og mine overvejelser i det hele taget, og hun kom glædesstrålende hen til mig på børnenes dag og sagde at hun havde sat børnene i hold så de kunne lære at arbejde sammen, hun begrundede det med at de havde godt af at lære og de forhåbentlig ville være gode venner til slut på dagen.
Børnesyn og refleksioner inden hjemrejse:
Børnesyn og refleksioner inden hjemrejse:
Synet på børnene er langt hen ad vejen lig det danske, der ses på børnene som kompetente mennesker, med stort ansvar for at løse problemer selv. Undervisningen bærer dog meget præg af at de ting der skal læres, læres bedst ved gammeldags tavleundervisning og individuel løsning af opgaver. Så at sige vises der ikke i systemet her at der er muligheder for at lære på andre måder, læreren er klogest og skal dele ud af sin viden så eleverne også kan blive kloge, meget forenklet set. Fokus er på boglige egenskaber, langt hen ad vejen, dog prioriteres det kreative udfoldelse ganske ofte som forberedelse til en festdag. I den kreative udfoldelse er fremgangsmåden den samme, at læreren instruerer og eleverne gør som beskrevet. Børnene har jo mange timers frileg hver dag hvor de danner og indgår i relationer, men det er bestemt ikke noget der skemalægges eller prioriteres efter.
Min danske baggrund har hovedsageligt præget mit arbejde i form at lave sociale aktiviteter med børnene og undervise på en mere induktiv måde end vanen er her. Det har naturligvis skabt nogle forhindringer, hovedsageligt når lærere ikke har forstået min måde at gribe undervisningen an, og flere gange har jeg pænt måtte rette ind. Det lykkedes mig hen ad vejen at komme over den forhindring ved at forhåndspræsentere min ide for læreren, mest som en leg, med lidt læring i, så kunne det nemmere accepteres. Mit ophold her har klart styrket mine kompetencer i kommunikation, hovedsagelig den nonverbale del. Derudover har jeg fået et andet syn på tiden og mit pædagogiske arbejde fremover vil klart være gavnet af den større tålmodighed jeg har erhvervet mig gennem mit ophold her. Det har været tydeligt for både min vejleder og mig selv at børnene føler sig enormt trygge ved mig, både de 4-årig og de 10-årige, på trods af visse sprogbarrierer, jeg troede at en af mine styrker var at jeg kunne snakke godt med børnene og derved skabe en tryg relation med gensidig tillid, men åbenbart finder de trygheden og vil mit selskab selv uden min snak, det har været ret spændende at opleve. Det er endnu svært at sige om holdninger eller menneskesyn er blevet ændret, men mit gæt er at jeg fremover vil hælde mere til at børnene kan klare at løse mange gnidninger selv og det ofte vil være bedre end voksen indblanding, selvom det må være på bekostning af retfærdigheden en gang imellem.
