onsdag den 23. marts 2011

Sommer i Porto ;)

Ja så er foråret for alvor startet her i Porto, de sidste 5-6 dag har vi haft mellem 24-30 grader, helt fantastisk, for portugiserne er det dog stadig koldt, det skal åbenbart være over 30 grader før de begynder at smide vintertøjet. Men for os har den nu stået på solcreme og så lidt tøj som muligt, det er såmænd lækkert nok at ligge sig i en liggestol langs floden og nippe til kolde fadøl, det ved jeg selvfølgelig ikke om I lige kan forestille Jer  ;0) .

Det går rigtig godt på sprogkurset, synes virkelig jeg får noget ud af det, men det er stadig meget svært at forstå når de snakker. Det er dog dejligt at føle at det går i den rigtige retning. Det er sidste dag på fredag og så er det tilbage til praktikken igen, det glæder jeg mig nu også til, har fået et par gode ideer til hvordan jeg kan få mest muligt ud af min praktik på skolen, så fra på mandag af bliver udfordringen at stå fast på min ret og pligt til en vejleder som forhåbentligt kan tale lidt engelsk, således at jeg har en at snakke med. Om mine ideer kan føres ud osv. Udfordringen er dog at de indtil videre ikke rigtig har ville godtage at jeg skal have en vejleder og tvivler efterhånden på at det er det rigtig budskab der når frem til lederen når jeg beder om oversættelseshjælp. Da jeg skulle meddele skolen at jeg først kom tilbage senere pga. sygdom måtte jeg efter gentagne ubesvarede emails, kontakte min første kontaktperson på uni, som videresendte min mail, til en anden på universitetet, som derefter skrev til mig om jeg selv var sød og gøre det, og først efter jeg havde forklaret på engelsk (som hun ikk forstår og derfor måtte den gennem førnævnte igen) lykkedes det... vist? nu får jeg at se mandag ! Ja så altså tingene kan tage lidt tid, men det er såmænd ikke noget problem så længe jeg tager en bevidst beslutning om at det ikke skal genere mig, det er jo et eller andet sted meget underholdende... 
Nyder til gengæld, og prøver virkelig at tage ved lære af deres utrolig afslappede mentalitet hernede, de tager den bogstaveligt talt helt med ro. 
Her hvor jeg bor nu kører der ingen metro i nærheden, til gengæld er der et busstoppested lige ved siden af mig og bussen kører hen til min sprogskole, egentlig dejlig nemt jo. Men busserne kører naturligvis ikke til tiden, overhovedet. Så selvom jeg tager hjemmefra 1 time inden mødetid er jeg ikke sikker på at nå til time til tiden (turen tager 15 min.) også pga. morgentrafikken selvfølgelig. Så nu er jeg begyndt at gå, det tager kun 50 minutter, så det er smart, så længe det er tørvejr i hvert fald, og nyder efterhånden den bakkede gåtur. Investerede i et par nye høretelefoner til mp3, så nu hører jeg portugisisk radio og øver mine lektier på gåturen, så smart!!
Og så en lille anekdote:
Den der fine, religiøse skole hvor jeg er i praktik: de 3-årige har en stor legebrandbil med tilbehør osv. ungerne elsker at lege i den, til den hører selvfølgelig en klokke, som de kan ringe med når der er udrykning, klart! - den sorte og røde klokke passer jo perfekt i farverne til brandtemaet, på siden står der, lidt mindre passende: "Ring for sex", nævnte jeg at det er en katolsk skole ;)
Hahaha, det er da for sjovt

Og så må i altså lige bære over med min skod skriftlighed og sprog, tror lidt af det danske forsvinder hver gang jeg lærer noget nyt portugisisk, men at lære dansk er vel ligesom at lære at cykle... (jeg er lidt (over-)træt nu :))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar